Hypnose og hypnoterapi hos Helle Fæster

Nu kan jeg klare alt.

Her har jeg samlet nogle tilbagemeldinger fra mennesker jeg har hjulpet. Disse anbefalinger er blot til inspiration.

Har du lyst til at skrive om din oplevelse efter din behandling, selvfølgelig anonymiseret, vil det være rart!

Tænk, hvis jeg havde haft denne viden tidligere, så havde jeg undgået et sammenbrud. Jeg havde haft en meget anderledes arbejdskarriere, fordi min selvtillid havde været større. Mine børn havde haft en gladere mor – og min mand en gladere kone.

Og ikke mindst: Min omgang og opfattelse af mine medmennesker havde været markant anderledes.

I dag bankede jeg impulsivt på døren hos en gammel ven, jeg ikke har set i 15 år, en ven som blev meget glad for mit besøg.

Vi blev enige om, at nu skulle kontakten holdes.

På hjemvejen sagde jeg til mig selv: Dette havde jeg ikke gjort for ½ år siden, det er fantastisk.

Da jeg, når det falder naturligt, fortæller om hypno-terapiens gode indflydelse på mit liv, skal fortælle folk, hvad det er for noget – så skal man næsten altid omkring noget med, at ”de kan jo få folk til at fare rundt på gulvet og kagle som høns”

Og det er så ikke lige dét, man oplever.

Snarere at man er ”lige ved” at falde i søvn – eller vågne. Lige på det stadie, hvor man ikke sover og derfor hører hvad der sker omkring én, og man kan også svare på spørgsmål, man får stillet.

Der er altså ikke tale om, at terapeuten kan få én ”til noget, man ikke har lyst til”.

Dagligt arbejder jeg med at ændre og forme mit nye liv, for det kommer jo ikke af sig selv, men den grundlæggende ”væmmelige” bremse – den er væk!!

Jeg har for år tilbage været i et flere år langt gruppeterapi-forløb, helt uden virkning. Hypno-terapien gjorde ALT for mig med 5 behandlinger.

De allerbedste hilsner til dig Helle –  fra En taknemmelig kone* 

* Resultatet kan variere fra person til person og er individuelt.